Store penge at spare på nettet

Børsen 16. marts 1999


Ifølge internetfirmaet Semaphor kan mange virksomheder tjene penge ved at gøre det lettere og billigere for deres kunder at hente oplysninger og afgive bestillinger via internettet

Mange virksomheder opfatter kun internettet som en udgift. Det er en betragtning, som er typisk for virksomheder, som er i gang med de indledende øvelser på internettet. Selv om det er en udbredt holdning, er den forkert.
- Det er da rigtigt, at der er flere udgifter end indtægter, så længe en virksomhed befinder sig på de første trin af internet-stigen. Men derefter kan der være rigtig mange penge at spare på internettet. Det skyldes, at virksomhederne kan overlade en stor del af det administrative arbejde til kunderne, når de har den rigtige internet-løsning, forklarer direktør Tobias Fonsmark, Semaphor.

Den fem år gamle Frederiksberg-virksomhed beskæftiger sig med netværk og internet-løsninger baseret på Lotus Notes og Domino-servere.
Kunderne er offentlige institutioner og mindre private virksomheder, som vil have færdige løsninger.

Andre krav
- Det er ikke svært at lave en website. Men det er vanskeligt at holde den i live. At vedligeholde en website stiller helt andre krav, end virksomhederne er vant til, når de vedligeholder trykt information, påpeger seniorkonsulent Johannes Madsen, Semaphor.
Holdningen til internettet skal ændres, hvis en virksomhed vil have det fulde udbytte af internettet. Ifølge Johannes Madsen skal en virksomheds website altid være fuldstændig opdateret.
Han taler om at være 110 pct. ajour. Det skal forstås på den måde, informationer altid skal være tilgængelige på internettet først. Normalt er en website det sidste sted, der bliver opdateret.
Derfor kan man heller ikke forvente, at kunder og samarbejdspartnere vil benytte websiten i større stil. Alle ved jo, at det ikke er her, man finder de nyeste oplysninger om firmaet, det produkter, priser osv.

Det skal være nemt
- Hvis holdningen til internettet skal ændres, så skal det være så nemt at vedligeholde en website, at alle i organisationen kan gøre det. Vedligeholdelsen skal med andre ord decentraliseres. Det kræver selvfølgelig en eller anden form for godkendelsesprocedure, så nye informationer omgående går til godkendelse, hvorefter de kan lægges ud på nettet, siger Tobias Fonsmark.

Semaphor tilbyder selv en enkel og brugervenlig løsning til dynamisk opdatering af hjemmesider. Den er baseret på Lotus Notes og Domino.
Efter en kort introduktion til systemet vil hvem som helst kunne oprette nye sider og lægge tekst og illustrationer ind, selv om de ikke ved noget særligt om IT eller internet. De kan ganske enkelt klikke sig frem med musen til det ønskede resultat.

- Vi har valgt at basere vores løsning på Lotus Notes i stedet for at udvikle vort eget system. Med Lotus har vi en meget stærk værktøjskasse, som indeholder alle de nødvendige værktøjer. Blandt andet til at integrere websiten med virksomhedens interne systemer, for eksempel økonomisystem eller sagsbehandling, forklarer Tobias Fonsmark.

Potentialet
Man kan opdele hjemmesider i to hovedkategorier. Den ene er udelukkende beregnet til envejskommunikation, mens den anden kan håndtere tovejskommunikation.
Den første hovedgruppe er ikke så interessant i denne sammenhæng, da der ikke er det helt store besparelsespotentiale i denne gruppe.

Semaphor mener, der er tre trin inden for tovejskommunikation, nemlig e-mail, formularer og extranet.
- I dag befinder de fleste virksomheder sig på trin to, hvor kunderne selv kan bestille varer ved at udfylde en formular. Det skal selvfølgelig være lettere og billigere for kunden at bestille via internettet. Men det er også til fordel for virksomheden selv, fordi den slipper for at udføre alt det indtastningsarbejde, som kunden udfører, understreger Johannes Madsen.

Kunderne gør arbejdet
Men de helt store fordele ligger på trin tre, hvor kunder og samarbejdspartnere har adgang til en lang række oplysninger, som normalt ikke er tilgængelige uden for virksomheden.
- Med extranet skal virksomheden ikke bruge tid på at besvare spørgsmål om alt muligt, fordi kunderne selv kan hente oplysningerne. Kunderne kan også selv lægge mange oplysninger direkte ind i forretningssystemerne. Det kan for eksempel være et forsikringsselskab, der lader deres kunder udfylde skadesanmeldelser på den måde. På det niveau er der virkelig penge at tjene. Men der skal være en vis volumen før det kan betale sig, for det koster også penge at implementere den slags løsninger, pointerer Tobias Fonsmark.

- Mange virksomheder kan opnå store besparelser ved at lade kunderne udføre en del af det administrative arbejde, forklarer Tobias Fonsmark og Johannes Madsen.

Reproduceret efter tilladelse fra journalist og Dagbladet Børsen.