Semaphor til Digital Inspirationsdag i Vejle

Vejle kommune og IT-Branchen inviterede en række leverandører til at præsentere forskellige teknologier under overskriften “Fremtidens attraktive arbejdsplads”. Vores bud: I fremtiden står IT ikke i vejen for den gode og meningsfulde samtale mellem borger og system.

10. oktober 2023

I fremtiden står IT ikke i vejen for den gode og meningsfulde samtale mellem borger og system.

Det er dette grundæggende håb, vi har for den service, danske borgere kommer til at møde i fremtidens offentlige sektor. IT skal nemlig være en støtte og ikke en forhindring, som skal overvindes. Når borgerne skal i kontakt med kommunen, skal IT gøre det lettere, simplere, hurtigere.

Det er den grundlæggende vision som ligger bag vores onlinemøde-løsning Jitsi Meet. Det digitale møde skal være nemt, sikkert og trygt. Både for borgeren, og for kommunen.

I sidste uge var Semaphor til Digital Inspirationsdag i Vejle under temaet “fremtidens attraktive arbejdsplads”. Vi fortalte her om hvordan Jitsi onlinemøder kan muliggøre en gnidningsfri samtale med borgeren: Det kræver nemlig kun ét klik at komme ind i et møde – og der skal ikke installeres nogen app eller et program, før det virker. Det er derfor vi kalder det for et “usynligt” møde. Samtidig er Jitsi en sikker mødeplatform, hvor det endda er muligt for borgerne at autentificere sig med MitID-login.

Fremtidens attraktive arbejdsplads er et sted, hvor IT ikke er en modspiller, men en medspiller. Hvor tekniske udfordringer og frustrationer ikke fylder i medarbejdernes dagligdag, hverken for dem selv, eller for borgeren på den anden side af skærmen. Sådan bliver det gode og meningsfulde møde med borgeren muligt.