Jitsi Meet
En konkurrencedygtig platform til videomøder, pakket med funktionalitet
Søger du en nem og sikker løsning til videomøder? Virksomheder har typisk forretningshemmeligheder og kan have behov for at diskutere produktudvikling, planlægge salgskampagner mv. i fortrolighed. Kommuner har behov for fortrolige samtaler med kommunens indbyggere. Samtalerne kan evt. være decideret sagsbehandling for indbyggere som befinder sig i en permanent eller midlertidig svag situation. Skoleelever har også behov for et fortroligt sted at mødes med kammerater og lærere, hvis de i perioder hjemsendes pga. sygdom eller lignende. Dette oplagte behov for fortrolighed og sikkerhed kan ikke opnås ved brug af udenlandske closed source løsninger, men Semaphor kan tilbyde en gennemsigtig løsning som drives i Danmark og endda - hvis det ønskes - i kundernes eget driftmiljø. Løsningen hedder
Figure 1 - Et sædvanligt morgenmøde hos Semaphor, hvor vi benytter Jitsi Meet
Hvad er Jitsi Meet?
Jitsi er en browser-baseret videomøde løsning hvor møder kan skabes og tilsluttes med et enkelt klik. Jitsi kræver ingen særskilt brugeroprettelse, men kan opsættes til at kræve login fra jeres eksisterende bruger-database, mens indbyggere i kommuner og elever i skoler kan logge på Jitsi via hhv. MitID eller UniLogin. Ydermere kræver Jitsi ingen installation af software hos brugerne, men tilgås direkte via en browser hvilket strømliner processen og gør det nemt for alle. Prøv Jitsi Meet gratis på Semaphor's egen Jitsi-server.Mere sikker og billigere end lignende løsninger; Jitsi er en moderne platform med samme muligheder og brugervenlighed som i fx Teams og Zoom. Der er ingen tidsbegrænsninger i Jitsi, som også indeholder features som chat, skærmdeling, optagelser, livestreaming, breakout rooms mv. Men til forskel fra udenlandske proprietære løsninger vil Jitsi være hostet lokalt, enten i jeres eget driftsmiljø eller i Semaphors data center i Danmark. Det giver større sikkerhed og compliance i forhold til GDPR. I betaler kun for opsætning af løsningen, da der er ikke er nogen licenser tilknyttet til driften af Jitsi. Er du interesseret i tekniske detaljer se her. Yderemere er løsningens kildekode frit tilgængelig og kan ses her.
Hvorfor Jitsi hos Semaphor?
Jitsi er en pålidelig, troværdig og gennemsigtig platform. Løsningen kan drives i jeres eksisterende hostingmiljø eller Semaphor kan drive Jitsi for jer. I begge tilfælde er der økonomiske besparelser og øget sikkerhed at hente, i forhold til brug af tilsvarende platforme drevet af udenlandske firmaer.Semaphor tilpasser, supporterer og driver open-source løsninger som Jitsi for danske virksomheder og myndigheder, der ønsker et mere sikkert miljø for kunder og borgere. Vi har udviklet sikre løsninger med fokus på privatlivsbeskyttelse i mere end 25 år. Vi opsætter servere, så de passer til eksisterende infrastruktur og vi kan hjælpe med både design, drift og fintuning af databaser. Vi kender vores kunder og vores udviklere supporterer selv de løsninger, de har ansvar for.