Nextcloud
Tag kontrol over dine data
Nextcloud er et open source alternativ til typiske cloud-baserede fildelingsløsninger som f.eks. Dropbox, Google Drive og Microsoft Onedrive.
Nextcloud er tænkt til at blive driftet i jeres eget datacenter, bag jeres egen firewall - i stedet for et sted i skyen, som er ude af jeres hænder. Alternativt kan Nextcloud også driftes hos en GDPR-compliant hostingudbyder. som I stoler på. Nextcloud kan opsættes til at benytte login fra jeres nuværende medarbejder-databaser, såsom Active Directory, ADFS, Domino, OpenLDAP, eller en helt tredje Identity Provider. Understøttede protokoller tæller bl.a. LDAP(S), Open ID Connect og SAML2, som og disse kan samtidig bruges til, at synkronisere og oprette organisationens grupper og afdelinger samt tilsvarende rettigheder i Nextcloud.
Nextcloud har base i fire forskellige hovedprodukter, der betegnes som Nextcloud Hub. Produkterne kan bruges uafhængigt af hinanden og kan let slås til eller fra. Med Nextcloud's fire kerneprodukter kan bruges til at løse de fleste af hverdagens opgaver.
Sammen med Nextcloud følger en stor samling af open source applikationer, alle sammen med ét mål: At sikre dig kontrol over dine data. Udover de mange værktøjer inkluderet i Nextclouds hovedprodukter, kan man vælge selv at installere applikationer til f.eks. noter, billededatabase, password manager, musikafspiller, nyhedslæser, spørgeskemaer og tidsregistrering.
Løsningens kode-basis er frit tilgængeligt på deres GitHub side og er fuldt gennemsigtig. Næsten 1000 personer har bidraget til udviklingen og Nextcloud bliver kun bedre for hver dag der går. Se også Nextclouds hjemmeside for mere info.
De enkelte Nextcloud komponenter
Nextcloud Files
Nextcloud Talk
Nextcloud Groupware
Nextcloud Office
Screenshot af Nextcloud Files