Hop til indhold

Første ordinære generalforsamling i foreningen digital uafhængighed

I går blev første ordinære generalforsamling i foreningen Digital Uafhængighed afholdt. Siden stiftelsen i efteråret 2025 har foreningen haft gang i kedlerne.

21. april 2026

Lancering af undersøgelsen ”Danskernes brug af Big Tech”, som bl.a. viser at 87 % af danskerne er bekymrede over, at deres data opbevares hos udenlandske teknologivirksomheder, og at 59 % peger på skoler på uddannelsessteder som det vigtigste sted at sikre digital uafhængighed fra techgiganterne.


Herudover er det blevet til utallige oplæg og debat-arrangementer. Vi mærker virkelig at der er strøm i bevægelsen mod digital suverænitet hos såvel private virksomheder som civil-samfundsorganisationer, hos privatpersoner og i det politiske lag.

Så sent som i sidste uge var Semaphor med til at inspirere deltagerne i to netværksgrupper for østjyske virksomheder. Deltagerne var ansvarlige for den digitale strategi og implementering, såvel som repræsentanter fra de øverste ledelseslag.

Til generalforsamlingen blev en ny bestyrelse sammensat, hvor vores egen Tobias Fonsmark fortsat er medlem. Camilla Gregersen er forperson, og det er tydeligt på billedet nedenfor at Camilla er glad for den gårsdagens tilføjelse til bestyrelsen, nemlig Henrik Kramselund som er nyt bestyrelsesmedlem.

Vil du støtte kampen for digital uafhængighed?

Foreningen samler viden, etik og praktik for at skabe et digitalt uafhængigt Danmark. Til gavn for myndigheder, virksomheder og borgere.

På generalforsamlingen blev det besluttet at det som privatperson er det gratis at være medlem, mens det som virksomhed koster et mindre beløb. Læs mere her: https://www.digitaluafhaengighed.dk/