Hop til indhold

Semaphor er på Digitaliseringsmessen med InAlis PC

- fremtidens open source arbejdsPC fri for big tech licenser. Mød os på stand nr. C30 og hør hvordan du nemt og hurtigt bliver digitalt uafhængig med Semaphors open source alternativ til Microsoft Windows.

13. august 2026

Med InAlis PC får du alle de funktioner, du er vant til – mail, kalender, tekstbehandling, regneark, præsentation, fildeling, onlinemøder, chat, browser mv. Forskellen er, at du slipper for big tech licenser og indbygget overvågning.


InAlis betyder “på vingerne” - og ud over at være fri og hurtigt i luften, er InAlis PC fleksibel, skalerbar og lige til at tage i brug. Inkl. fulddiskkryptering, VPN, to-faktor-login, device management, adgang til individuelle fagsystemer, dansk brugergrænseflade og meget mere.

Det hele er nørdet igennem af vores udviklere – og din InAlis PC tilpasser vi selvfølgelig dine behov. Det gælder også vores øvrige open source løsninger: onlinemøder, fildeling, chat, 2-faktor løsning mv., som vi gerne demonstrerer for dig på standen.

På Semaphors stand byder vi traditionen tro på gourmet is fra Skarø, der smager, så fuglene synger. Som noget nyt tester vi din viden om open source med en tip-en-13’er. Præmien er i en liga for sig selv, så skynd dig at kigge forbi.

Vi glæder os til at se dig på Semaphors stand nr. C30 den 23.9.26 til både sjov og alvor, gourmet is og open source konkurrence.