Linux PC - en komplet og sikker PC-platform baseret på open source
Et open source alternativ til Microsoft Office 365 ser snart dagens lys. Hos Semaphor er vi i fuld gang med at udvikle platformen, der understøtter et fuldt funktionsdygtigt kontorværktøj baseret på open source - og derfor uafhængigt af proprietære teknologier. Der arbejdes fortsat på platformen til Linux PC inkl. forberedelser til implementering.
Open source baseret digital arbejdsplads
Platformen til Linux PC er bygget på Linux NixOS og designet med sikkerhed fra bunden - inkl. fulddiskkryptering, VPN og to-faktor-login. Funktionaliteten dækker alt, hvad brugerne har brug for i hverdagen:
- Tekst, mail, regneark, præsentationsværktøj, kalender
- Kontorpakke (open source-baseret)
- Fildeling og samarbejde
- Onlinemøder via Jitsi
- Chat med Zulip
- Browser
- Device management
- Et brugervenligt softwarekatalog
Digital suverænitet
Alt er tænkt sammen i en transparent, kontrollerbar og dansk-drevet platform, der kan hostes og vedligeholdes uden bindinger til globale aktører.
- Fri af globale licensmodeller
- Hostet i Danmark
- Gennemsigtig, sikker og til at eje
- Udviklet af danske specialister med værdierne i orden
"En komplet PC platform baseret på open source er en ny virkelighed for folk, der er vant til at bruge Microsoft Windows - og det kræver en omstilling. Min vurdering er, at langt de fleste bliver positivt overraskede over løsningen og de tilhørende open source-applikationer. Overgangen fungerer nemmere end man kunne tro. Hvis du har en gammel bærbar, der er blevet træt og langsom efter nogle år med Windows, så bliver det efter installation af Linux en ny og hurtig maskine, hvor alt fungerer. For mange vil det være en overraskende god oplevelse af skifte. Hos Semaphor mener vi, at det digitale fundament under den offentlige sektor skal være uafhængigt og fremtidssikret - og det er omdrejningspunktet for Linux PC løsningen".
Tobias Fonsmark, Semaphors stifter og direktør.
Er du nysgerrig på Linux PC eller på, hvordan en open source-baseret digital arbejdsplads kan se ud i praksis?
Kontakt os – vi deler gerne vores erfaringer.
Semaphors historik med Linux PC
Internt hos Semaphor har vi brugt Linux på servere siden 90'erne og overgik fuldt ud til Linux på vores arbejdspladser i 2010. Vi har brugt forskellige distributioner (varianter af Linux) siden dengang.
Linux PC er ikke det samme som SIA Open - som Semaphor arbejder med for Statens It, men der er ligheder og overlappende applikationer mv.
Allerede før Corona-krisen begyndte Semaphor udviklingen af en komplet, open source-baseret IT-arbejdsplads for Statens It. Målet var klart: En fuldt funktionsdygtig platform uden afhængighed af Microsoft eller andre proprietære teknologier – og med digital suverænitet som fundament. Imidlertid blev udviklingsarbejdet stoppet i forbindelse med Corona epidemien.
Statens It og Semaphor har i begyndelsen af 2025 genoptaget arbejdet med at lave en komplet Microsoft-fri arbejdsPC baseret på Linux og andre open source elementer. Det løftede Michael Ørnø, direktør i Statens It, og Semaphors Tobias Fonsmark sløret for til Semaphors debat på Folkemødet d. 13. juni 2025. Debatten kan ses i sin helhed her.