IT-løsninger med holdninger

Semaphor fylder 10 år, John har 1 års jubilæum og Line vender tilbage fra barsel

Det er meget at fejre på én gang. Vi gør det i januar måned !!

02-12-2002

Semaphor etableredes 1. december 1992 under navnet TMF. Dermed har firmaet nu 10 års fødselsdag. Vi er glade for - og stolte af - at vi har overlevet diverse kriser i IT-branchen uden at blive opkøbt, fusionere eller lukke.

Semaphors blændende udviklingschef John Petersen har 1 års jubilæum hos Semaphor. Det er stærkt at John har tålt os så længe. Vi håber det fortsætter.

Den dygtige og populære udvikler Line Andersen har været på barsel, men er nu tilbage for fuld damp. Det glæder både Semaphor, og de kunder som har spurgt efter hende.

Vi fejrer alle 3 begivenheder i januar 2003. Kunder, samarbejdspartnere, leverandører, venner, familie, husdyr etc. er velkomne til reception. Hold øje med den endelige dato på vores hjemmeside.