Hop ned fra skyen…

Nordiske myndigheder søger open source alternativer til amerikansk cloud

Semaphor tilbyder en stribe af alternative løsninger til MS Teams og leverer allerede Jitsi Meet til videomøder hos Statens It.

12-07-2022

Semaphors Jitsi-installation nævnt hos OS2

OS2 skrev i begyndelsen af 2022 om danske og svenske myndigheders tiltag, der vil begrænse it-løsninger hostet udenfor EU. Myndigheder i de nordiske lande er nemlig bekymrede for ikke at kunne levere sikre løsninger, der overholder GDPR-lovgivning.

De svenske myndigheder har valgt helt at udfase Microsoft 365 og MS Teams. Mens danske myndigheder afsøger mulige open source alternativer.

I artiklen fortæller vicedirektør Søren Ulrich Vulff om løsningerne hos Statens It, herunder om deres afprøvning af open source-løsninger, hvor man har valgt Jitsi Meet til videomøder som alternativ til MS Teams.

Semaphor står bag installation og tilpasning af Jitsi hos Statens It, og løsningen driftes i deres eget datacenter.

Læs hele artiklen og Søren Ulrich Vulffs overvejelser som open source-alternativer her: https://os2.eu/blog/alternativer-til-microsoft-teams-i-statslige-myndigheder-kan-vaere-open-source

Flere Microsoft 365-afhoppere, tak!


I Semaphor ser vi det som et stort skridt imod en verden med mere fokus på gennemsigtighed og datasikkerhed. Og vi forudser, at der er et paradigmeskift på vej, hvor både den offentlige og private sektor, sætter en ny retning med open source løsninger, der kan skabe bedre sikkerhed og reelt leve op til GDPR-krav.

Tobias Fonsmark, Direktør for Semaphor beskriver det sådan: “Det er banebrydende, at den Svenske stat har sat alle sejl ind for at undgå et samarbejde med Microsoft. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at hjælpe så mange som muligt med at migrere væk fra Microsoft og andre udenlandske proprietære løsninger og i retning af en mere sikker drift med open source-løsninger. Hos Semaphor anbefaler vi vores kunder at "hoppe ned fra skyen” og i stedet fokusere på sikkerhed og ejerskab til egne løsninger og data - baseret på open source.”

Stort potentiale i open source


Jitsi Meet kan løse nogle af de hovedpiner som stat og kommuner sidder med lige nu, da løsningen både er billigere og kan tilpasses lovgivning og lokale behov.

Der kan vise sig et stort potentiale i både stat, kommuner og i det private for at udskifte alle løsninger i MS 365 og Teams med stærke open source alternativer. Se f.eks. hvordan vi hos Semaphor arbejder med: