Semaphor indgår aftale med Dyrenes Beskyttelse om udvikling af webløsning

15. februar 2002

Semaphor har indgået aftale med Dyrenes Beskyttelse om udvikling af web-løsning. Semaphor skal udvikle den underliggende struktur, HTML, samt design af brugerfladen. Dyrenes Beskyttelses nye site vil blive baseret på Domino R5 - et af Semaphors kompetenceområder.

Dyrenes Beskyttelse har valgt at satse på webmediet som et led i en overordnet strategi, der skal gøre organisationen til en af de vigtigste dyreværnsorganisationer på nettet.

Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste og største dyreværnsorganisation. Siden 1875 har foreningen ihærdigt arbejdet for at give danske dyr bedre forhold.